|
Siden den 41årige Kim Ponsaing i maj måned satte sig ved rorpinden i Boligmarkedet A/S, har han haft fingrene nede i det mediemæssige maskinrum. Alt sammen i ejendomsmæglernes favør.
Som direktør for Boligmarkedet A/S skal man veksle mellem at have fingrene godt nede i maskinrummet samtidig med, at man hele tiden skal bevare sit helikopterperspektiv. Det er derfor ikke uvæsentligt at vide lidt om, hvilke trends, der rører på sig.
- Jeg skal sørge for, at avisen er markedsledende, ligesom jeg hele tiden skal være et skridt foran, så jeg ved, hvilke trends der kommer på markedet i de kommende år. Derudover skal jeg have tæt kontakt til de store ejendomsmæglerkæder, ligesom jeg skal rundt i landet og holde indlæg på de i alt 8 kredsforsamlinger landet over, så mæglerne hele tiden holdes ajour med hensyn til, hvad der sker på markedet, siger Kim Ponsaing.
Klare økonomiske fordele
Ideen bag avisen Boligmarkedet er, at ejendomsmæglerne skal høste klare økonomiske fordele ved samarbejdet. Der er heldigvis mange mæglere, der over hele landet har kunnet se fordelen ved projektet. Men ifølge Kim Ponsaing kunne det være rart, at få endnu flere ejendomsmæglere på banen.
- Meningen er jo, at oplagstal og annoncepriser skal komplimentere hinanden, så ejendomsmæglerne får det maksimale ud af deres annoncering. Og det er det der er hele pointen med, at ejendomsmæglerne landet over skal drive deres egen avis, fastslår Kim Ponsaing, der glæder sig til, at møde mæglere fra vidt forskellige egne af landet.
- Jeg glæder mig til, at komme rundt og fortælle om avisen og de tiltag, vi har i støbeskeen. Jeg er dog bekendt med, at branchen har det lidt hårdt i øjeblikket, men der er mange boliger til salg og de skal jo alt andet lige markedsføres, og her er Boligmarkedets mange aviser et godt alternativ, slutter Kim Ponsaing.
|
|
|